Øer i Thailand og Filippinerne du bare skal opleve på din rejse til Asien

Øer i Thailand og Filippinerne du bare skal opleve på din rejse til Asien

Drømmer du om en rejse til Asien, men er ikke sikker på hvor du skal starte? Så læs med lige her og bliv klogere på, hvilke øer du skal opleve i henholdsvis Thailand og Filippinerne. Disse lande gemmer nemlig på nogle helt fantastiske øer, du bare er nødt til at rejse til.

De her øer skal du opleve på din rejse til Thailand

Thailand har et utal af oplevelser for enhver rejsende. Det gælder både for naturelskeren, den nysgerrige historiker og dig, som elsker en afslappende badeferie i det varme klima.

 

Den korte ferie i Thailand

Hovedstaden Bangkok er for mange den første by, man møder i Thailand, da man oftest flyver til netop Bangkok for at komme til smilets land. Dog er ikke alle lige begejstrede for byens støjende gader, mados fra sidegaderne og de mange trafikerede veje, man skal navigere gennem.

Ønsker du derfor en mere rolig ferie med kort afstand til Thailands hovedstad, så skal du besøge nogle af de øer i Thailand, som ligger tæt på. Koh Samet, Koh Chang, Koh Phai og Koh Lan ligger ud for kysten af Pattaya, som er en kort køretur på 2 timer fra Bangkok. Øerne er klart et besøg værd, hvis du ønsker at opholde dig i nærheden af Bangkok på din ferie – eller hvis du ikke har mere end en uge til at opleve Thailand.

 

 

Øer i det sydlige Thailand

Skal du rejse i længere tid, er der ingen undskyldning for ikke at rejse længere sydpå. Bevæger du dig ned mod Phuket, skal du helt bestemt sætte retningen mod øerne Koh Phi Phi, Koh Lanta og Similan. Disse øer er til dig, som ønsker backpacker-stemning med mulighed for at udforske øde strande og jungleområder.

 

Længere sydpå ud fra kysten ved Surat Thani finder du øerne Koh Samui, et sandt familieparadis, Koh Phangan, et feststed for alle unge, og Koh Tao, dykkernes himmerige.

 

De her øer skal du opleve på din rejse til Filippinerne

Bevæger du dig fra Thailand og længere mod øst, støder du på et ørige, der vil noget: Filippinerne. Ønsker du at rejse til Filippinerne, kan du se frem til et mix af eksotiske oplevelser og ø-afslapning. Men hvilke øer skal du så besøge, hvis du rejser til Filippinerne? Der findes mere end 7.000 øer i Filippinerne, så inden du sætter dig på et fly med kurs mod hovedstaden Manila, skal du tjekke disse tre øer ud: Palawan, Malapascua og Bantayan. Filippinerne har masser af højdepunkter både for den kulturinteresserede, havelskeren og landkrabben.

admini

Lukket for kommentarer.