Burma har potentiale til at være et af de rigeste og mest privilegerede lande i sydøstasien. Da de engelske koloniherrer forlod landet efterlod de et rimeligt veluddannet folk, i et land med god infrastruktur, et rimeligt godt forhold imellem de etniske grupper, et klima der kan give et meget udbytterigt landbrug, en overflod af naturressourcer, og som kunne tiltrække godt og vel halvdelen af de turister der idag tager til Thailand. De har de samme smukke strande som Thailand, på en meget lang kyststrækning, og en meget eksotisk kultur.
Når dette potentiale slet ikke bliver udnyttet, landbefolkningen er ekstremt fattige, den intelligente elite bliver undertrykt, demokratiforkæmpere bliver holdt i fængsel eller husarrest, etniske minoriteter har valgt at tage våben i brug for at forsvare deres rettigheder, og forholdet til andre lande er meget anspændt, så skyldes det alt sammen at militæret har taget magten i landet, og styrer Burma ekstremt paranoidt.
Det er en almindelig antagelse at psykopater er meget intelligente. I så fald er de psykopater der styrer Burma undtagelsen. Der skal ikke herske tvivl om at de har en ret god – personlig – indtægt på eksport af opium til det sorte marked, og rovdrift på tømmer, men hvis de gav befolkningen flere frihedsrettigheder, ophørte med opiumseksport, beskyttede den truede skov og de truede dyrearter, åbnede landet for investeringer og turisme, udnyttede naturressourcerne mere bæredygtigt, så kunne de tidoble den samme indtægt.
Spærgsmålet rejses ofte: Skal man besøge Burma?
Det er jo oplagt at boycutte Burma, og berøve psykopaterne deres turistindtægter. Omvendt vil tilstedeværelsen af turister i sig selv lægge en vis dæmper på tossernes udskejelser, og være et skulderklap til befolkningen, der føler sig meget isoleret.
Retningslinier for rejser i Burma, som de anbefales af demokratibevægelsen i landet er: Kom til Burma! Kom ofte, og kom mange! Men når I rejser i Burma skal I overnatte på små familiehoteller og guesthouses, ikke de store statsejede hoteller, og spis kun på de små lokale restauranter. Når I bevæger jer rundt i Burma skal I gøre det på egen hånd, ikke i grupper med statskontrollerede guider. – altså typisk backpackeradfærd. Pas på jer selv: Rejs kun i de tilladte zoner, hold afstand til demonstrationer og optøjer, undlad at fotografere militær, politi og embedsmænd.
